Q&A

Det kan vi, fordi vi får et markedsføringsgebyr fra de universiteter og uddannelsesinstitutioner, som vi er repræsentant for i Danmark.
Dette betyder, at de betaler os for at have viden om dem i forhold til bl.a. fagudbud, optagelseskrav og ansøgningsprocedure.

Ikke nødvendigvis.
Nogle universiteter godtager en vis karakter i engelsk fra din studentereksamen eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være en grænse for, hvor gammelt beviset må være.
Hvis du kan bevise, at du er blevet undervist på engelsk i mere end 60 ECTS, eller hvis din uddannelse foregår på engelsk, er det som regel heller ikke nødvendigt.

Hvis du er i tvivl, kan du kontakte os, og så hjælper vi dig videre.
Du kan læse om TOEFL- og IELTS-testen HER!

De fleste europæiske universiteter vil eller kan ikke betale os et markedsføringsgebyr for at repræsentere dem.
En anden grund er, at de fleste universiteter i Europa er en del af Erasmus-netværket, som gør det nemt og overskueligt for europæiske studerende at læse et eller to semestre på et andet europæisk universitet.

Hvis du vil vide mere om studieophold gennem Erasmus-netværket, kan du kontakte en studievejleder eller en internationale koordinator på dit eget uddannelsessted.

Bemærk: Erasmus-ophold er kun muligt for studerende, som er indskrevet på en dansk uddannelsesinstitution, hvor der foreligger Erasmus-aftaler.

Et studieophold er en totaloplevelse, som udvikler dig både personligt, fagligt og sprogligt. Du kan læse mere om, hvilke kompetencer du kan opnå på KILROY’s hjemmeside under"Værd at vide" i punktet ”Efter opholdet”

Reglerne for kvote 2 er blevet skærpet de senere år, og det betyder, at antallet af studerende, som bliver optaget gennem denne ordning, er blevet begrænset. Ca. 10 % af samtlige studiepladser på en uddannelse bliver besat via kvote 2.
Hvis du vil vide om et studieophold kan forbedre dine muligheder for at komme ind på en dansk uddannelse via kvote 2, anbefaler vi, at du kontakter det uddannelsessted, som administrerer uddannelsen.
Du kan også læse mere hos Den Koordinerede Tilmelding.

Selvfølgelig kan vi det.

Men der er nogle ting du skal overveje, fx:
• Brænder jeg så meget for netop denne uddannelse at jeg vil flytte til udlandet for at få den?
• Vil jeg tilbage til Danmark og arbejde efter endt uddannelse og kan det lade sig gøre? (læs evt. mere under punktet ”Kan jeg få en udenlandsk uddannelse godkendt i Danmark, hvis jeg efter endt uddannelse gerne vil tilbage til Danmark og arbejde?”)
• Kan jeg tage første år af uddannelsen i udlandet og så blive overflyttet til en uddannelse i Danmark og få overført de fag jeg har taget i udlandet? (læs evt. mere under punktet ”Kan jeg få fag fra udlandet overført til en dansk uddannelse?”)

Husk: hvis du har fået afslag på optagelse på en dansk uddannelse, fordi du ikke opfylder adgangskravene, kan det også være svært for dig at komme ind på en tilsvarende uddannelse i udlandet. Prestigefyldte uddannelser som fx medicin er også meget svære at komme ind på i udlandet.

Det kan du godt.
Men du skal være opmærksom på, at du skal søge autorisation, hvis du ønsker at søge arbejde i Danmark med en udenlandsk uddannelse indenfor jura. Dette betyder, at du højst sandsynligt skal tage en del suppleringskurser for at blive godkendt som jurist eller advokat i Danmark.
Du kan læse mere om anerkendelse af udenlandske uddannelser på Styrelsen for International Uddannelse's hjemmeside.

Er der stadig noget, du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte os.
Du kan også  finde yderligere information under punktet ”Generel studieinfo”.

Ansøgningsfristen til universiteterne ligger oftest ca. 2 måneder før studiestart, men vi anbefaler, at du går i gang et halvt år, før du gerne vil af sted.
Det tager tid at planlægge et studieophold; fx skal du indsamle de dokumenter, som skal bruges til din ansøgning, du skal tage en engelsktest (hvis det er nødvendigt), du skal ansøge om visum, købe flybillet, finde og søge legater og ordne det praktiske omkring bolig i Danmark og der hvor du skal hen.

Du kan læse mere om at planlægge dit studieophold HER!

Normalt vil du få svar indenfor 6-8 uger.
Hvis du synes, at du har ventet længe, kan du kontakte os, så kan vi undersøge, hvad status på din ansøgning er.

Vi kan desværre ikke hjælpe dig med specifik information omkring universitetet, ansøgningsproceduren og optagelseskravene. Da hvert universitet oftest har vidt forskellige retningslinjer og krav, kan vi ikke vejlede dig i forhold til et universitet, vi ikke er bekendt med. Vi har kun ekspertise til at vejlede om de universiteter, vi samarbejde med, hvilket også er din sikkerhed for, at du vil få den helt rigtige information, hvis du vælger et af de universiteter, vi repræsenterer.

Men regler for visum og SU i de samme lande er de samme, så her vil vi godt kunne vejlede dig.

Hvis du vil på udlandsophold som en del af din danske uddannelse, er det vigtigt at du taler med enten en studievejleder eller en international medarbejder på din uddannelse. De kan informere dig om, hvornår det passer bedst ind i din uddannelse at tage et eller to semestre på et udenlandsk universitet. Som regel bliver det frarådet at studerende tager af sted på de første 2 år af deres uddannelse.

På de fleste uddannelser findes der et eller to semestre, som enten består af valgfag eller er tilrettelagt således, at det kan lade sig gøre at tage til udlandet.
Husk at du skal være sikker på, at de fag, du tager i udlandet, kan bliver overført til din danske uddannelse, når du kommer hjem (kaldes merit). Derfor skal du sørge for at få en forhåndsgodkendelse af de udenlandske fag, inden du tager af sted på dit studieophold.

Du kan få udlandsstipendium til studieophold, hvis du opfylder betingelserne (hvis du får fagene godkendt af din skole, fuldtidsstudie m.m).

Du kan få udlandsstipendium, hvis du opfylder betingelserne og dit danske uddannelsessted giver dig fuld merit for studieopholdet. Udlandsstipendiet gives for det antal point, du får forhåndsgodkendt. Du skal få forhåndsgodkendelsen hos dit danske uddannelsessted, inden du starter på studieopholdet.

Hvis det danske uddannelsessted har en samarbejdsaftale på et uddannelsesområde, eksempelvis Business and administration, kan du søge om udlandsstipendium til alle uddannelser inden for dette fagområde. Omfatter samarbejdsaftalen mellem det danske og det udenlandske uddannelsessted specifikke uddannelser, for eksempel Marketing, er det kun denne uddannelse, du kan søge udlandsstipendium til.

Hvis den uddannelse, du ønsker at søge udlandsstipendium til, ikke er optaget på listen over godkendte uddannelser, kan du søge om at få uddannelsen godkendt til udlandsstipendium hos et dansk uddannelsessted. Derudover skal du have den udenlandske uddannelse godkendt som SU-berettigende. Dette er en forudsætning for, at du kan få udlandsstipendium.

Det er meget svært at svare på.
 Hvis du vil have en vurdering, kan du kontakte en studievejleder på den danske uddannelse, som du vil have fagene overført til. Vær opmærksom på, at mange studier herhjemme har grundfag på de første 1-2 års studier, som er obligatoriske. Senere kan det være, at der er valgfag eller valgfrie moduler på studiet, men så kan du risikere, at de fag, du tog i udlandet, ligger på et lavere niveau. Nogle gange kan det være svært at få 1. års fag overført til et valgfrit modul, som ligger på fx 3. år, da det faglige niveau er højere.

Det er det udenlandske universitet, som vælger, hvilke studerende de vil optage. Derfor vil din ansøgning bliver vurderet ud fra, hvilke fag du har haft på din danske uddannelse.
Studerende, som ender med en mastergrad, skal have kvalifikationer, som universitetet kan stå inde for, og derfor skal de være sikre på, at du har den grundlæggende viden, som det kræver for at gennemføre en masteruddannelse.
Det kan derfor være svært (og ofte umuligt) at komme ind på en masteruddannelse, hvis du enten ikke har en bacheloruddannelse indenfor samme fagområde, eller hvis du ikke har haft fag indenfor dette område under din tidligere uddannelse.

Det betyder også, at hvis du har haft svært ved at komme ind på en kandidatuddannelse i Danmark, fordi du ikke har den rigtig bacheloruddannelse, kan du højst sandsynligt heller ikke komme ind på en lignende masteruddannelse i udlandet.

Det kommer som regel an på, hvilken uddannelse det drejer sig om. Hvis du fx vil læse journalistik eller design i udlandet, kommer det til dels an på den arbejdsgiver, som skal ansætte dig, om de vil godkende din uddannelse. Men der er også nogle uddannelser, som kræver at du har kendskab til systemet i Danmark.
Har du fx taget en jura- eller medicinuddannelse i udlandet, skal du søge om autorisation. Dette betyder som regel, at du skal tage nogle suppleringskurser for at kunne praktisere i Danmark.
Du kan læse mere om anerkendelse af udenlandske uddannelser på Styrelsen for International Uddannelse's hjemmeside.

Det er en uddannelsesinstitution, som uddanner studerende indenfor hotel- og turistbranchen. Her er der fokus på de mange forskellige funktioner indenfor turisme, hotel- og restaurationsbranchen samt eventkoordinering.

Uddannelserne har et internationalt præg og med uddannelsernes selvstændighed bliver du i stand til at varetage både de praktiske og komplekse opgaver, der findes indenfor drift, udvikling, administration og ledelse.
Du kan læse mere HER!

Som færdiguddannet fra en hospitalityskole kan du få ansættelse i den traditionelle sektor hos bl.a. hoteller, restauranter og feriesteder men også indenfor turisme, eventkoordinering, sport og underholdning, hos temaparker, i kasinoer og indenfor wellness-området og øvrige brancher indenfor serviceindustrien.

Et af kendetegnene ved en hospitalityskole er, at de kun udbyder uddannelser indenfor hotel, turisme og eventmanagement. Dette betyder, at skolerne er specialiserede og rummer en stor viden og et stort netværk inden for netop dette fagområde.

En uddannelse fra en hospitalityskole har fokus på både teori og praksis. Fx er der ofte indbygget praktik i et eller to semestre, og der gøres meget ud af, at de studerende får kendskab til de praktiske elementer og aspekter forbundet med livet i hotelbranchen.
Undervisere og studerende fra hele verden er med til at gøre miljøet på skolerne internationalt, og det er muligt at danne sig et bredt netværk.
Derudover er underviserne bekendt med branchen og har ofte selv arbejdet indenfor hotelverdenen og har derfor et stort kendskab til branchen.

Et universitet derimod har en anden akademisk kontekst, hvilket betyder at fokus i undervisningen er mere på det teoretiske og det akademiske plan end på det praktiske.

Som studerende på en hospitalityskole får du en unik mulighed for at udvikle et fagligt netværk, som du kan trække på, hvis du ønsker at få en international karriere indenfor hotelverdenen. Mange studerende får ansættelse før de har færdiggjort deres uddannelse pga. skolernes netværk og kontakt til erhvervslivet.

På flere af hospitalityskolerne er det også muligt at opnå det prestigefyldte ”Swiss Hospitality Association Diploma”. Et certifikat som er et bevis for uddannelsens kvalitet og er kendt indenfor hotel – og turismebranchen. Et sådan certifikat vil være positivt at kunne henvise til i en jobsøgningssituation.

Hvis du drømmer om at få en international karriere indenfor hotel, event og turisme, kan hospitalityskolerne være en god mulighed for dig.

Det er desværre meget svært at svare på.
En legatansøgning tager som regel udgangspunkt i din personlige situation og baggrund, og det er op til dem, som uddeler legatet, at bestemme, hvem der skal modtage det. Nogle studerende får alle de legater, de søger, mens der er andre studerende, som søger og søger, men intet får.
Generelt er det nemmere at få legater til studier på kandidatniveau eller til studier, hvor man kan argumentere for fremtidsmulighederne både for dig og samfundet.
Du kan læse mere om legatsøgning HER!

Læs mere i dennepjece under punktet ”Information fra SKAT omkring studier i udlandet”, vær dog opmærksom på at den ikke er ny, så enkelte emner kan være uddateret.
Eller læs mere på SKATs hjemmeside www.skat.dk.