Dennis T.

Studier i USA er mere end bøger og forelæsninger! Her på sightseeing ved Golden Gate
F  

Navn
Dennis T.

Stilling
Studievejleder

Butik
København

Telefon
70 15 40 15

Email >>

Mit ophold i USA og senere i Nepal førte til at jeg i dag har venskaber så langt væk som Oregon, Canada, Hawaii, De forenede Arabiske Emirater, Indien, Nepal, Norge og England.

Igennem min opvækst kørte jeg Danmark, Norge og Sverige tyndt med familien og rejste ”næsten” for mig selv til de nordiske lande samt Finland, med et hold andre fiskeinteresserede drenge. Norge og Finland står specielt for mig som værende den oplevelse der i mig tændte en lyst til at hike ud og blive væk i verdens store majestætiske skove og vandre langs bjergfloder i tyndt befolkede områder.

Senere i livet, da jeg var godt i gang med min uddannelse, fik jeg muligheden for at tage til Oregon på studieophold i 7 måneder... Vildt!! Det Nordamerikanske kontinent, slog mig totalt bagover i en 'out-of-breath' oplevelse. Sjældent har jeg oplevet en natur så mangfoldig, smuk og dragene. Imellem studierne på vores springbreak og på min road trip rundt om Rocky Mountains efterfølgende, forsøgte jeg altid at tage ”The Scenic Route” for at komme helt derud hvor naturen tog over.

Min studietid i USA var fænomenal! Jeg mødte nogle af de venner jeg i dag sætter mest pris på. Amerikanerne viste sig at være et fantastisk og venligt folkefærd, som jeg oplevede allerede første nat da jeg stod i lufthavnen efter ankomst, med 36 vågne timer bag mig, og ikke anede hvordan jeg kom frem til mit motel. Helen som hun viste sig at hedde, spurgte om jeg var fra Norge, da jeg havde en Fjällräven-taske, og om ikke jeg ville dele en taxa - bestemt ikke en oplevelse jeg havde ventet.

Mit ophold i USA og senere i Nepal førte til at jeg i dag har venskaber så langt væk som Oregon, Canada, Hawaii, De forenede Arabiske Emirater, Indien, Nepal, Norge og England. Jeg bliver altid overrasket over folks åbenhed når jeg rejser ud og lige meget hvilke oplevelser jeg higer efter, er det mødet med fremmede kulturer og mennesker og de oplevelser man skaber sammen, der for mig efterlader det største præg.

Mine favoritter
Contact