Du bliver mere selvstændig og opnår en unik indsigt og viden i kulturen og sproget i det land du har læst i.
En master fra udlandet vil ofte være specialiseret med et professionelt fokus. Mange udenlandske universiteter har et tæt samarbejde med relevante industrier hvilket kommer dig til gode når du er færdig med dine studier. Alt i alt vil dette gøre dig særdeles attraktiv på arbejdsmarkedet.
Nogle arbejdsgivere søger direkte efter internationale kompetencer, når de skal ansætte nye medarbejdere. Mange ved dog ikke altid hvilke internationale kompetencer de er på udkig efter. På baggrund af dette er det vigtigt at du sætter ord på dine opnåede kompetencer.
Jeg har opnået kompetencer, der har gjort mig mere moden, ansvarsbevist og bedre til at møde nye mennesker fra andre lande. Jeg har opnået en bedre forståelse af kulturen i USA, idet jeg har taget kurser i Amerikansk kultur og politik samtidig med min egen oplevelse af hverdagen og den politiske situation i USA.
Jeg har forbedret mine engelskkundskaber på et akademisk niveau og føler mig fuldt ud kompetent til at deltage i arbejdsrelaterede opgaver med udenlandske virksomheder.
Ved at studere i udlandet er jeg blevet mere opmærksom på mine stærke og svage sider og hvordan jeg reagerer i stressede situationer. Jeg har lært at takle personlige og arbejdsrelaterede situationer i et nyt land med nye mennesker og et helt nye akademisk set up.