Test for at læse i udlandet?

Test for at læse i udlandet | engelsk test |
Nogle universiteter kræver at du tager en færdighedstest i engelsk, og/eller en test af dit akademiske niveau inden de godkender dig som studerende.

IELTS og TOEFL tester din evne til at lytte, læse, skrive og tale engelsk.

Skal jeg tage en engelsktest for at læse i udlandet?

De fleste af vores samarbejdsuniversiteter accepterer både TOEFL og IELTS, men vi anbefaler at du kontakter en af KILROYs studiekoordinatorer inden du tilmelder dig en specifik test, da det slet ikke er sikkert at du skal tage en.

For de fleste universiteter vi samarbejder med, er de generelle adgangskrav et snit på 7 og engelsk 7A eller 10B niveau fra en ungdomsuddannelse.

Hvis kravene om engelskniveau ikke kan indfries, kan nogle universiteter acceptere en udtalelse fra en underviser. Kort sagt, skal du kontakte os hvis du ønsker at høre om kravene fra det universitet du ønsker at læse på.

De fleste universiteter accepterer din ansøgning inden du har modtaget dine endelige testresultater. De fleste danskere vil uden problemer kunne opnå det testresultat som det pågældende universitet har sat.

Hvis studiet du ønsker at blive optaget på kræver en høj testscore, bør du overveje dine chancer for at opnå det krævede resultat på TOEFL og IELTS test. I dette tilfælde bør du samtidig tjekke hvor mange gange og hvor ofte du kan tage TEOFL og IELTS testen om.

Vi anbefaler at du forbereder dig inden en TOEFL eller IELTS test. Der findes flere gode online ressourcer, der kan hjælpe dig i forberedelsen til disse typer af test.

Tjek dette inden du melder dig til en sprogtest

  • Har jeg overhovedet brug for at tage en sprogtest?
  • Hvor og hvornår kan jeg tage en sprogtest?
  • Hvilket resultat kræver universitetet/studiet jeg ønsker optagelse på?
  • Hvor hurtigt har jeg brug for testresultatet?
Vil du vide om du skal tage en test?
Kontakt en studievejleder
Læs mere om TOEFL testen her
TOEFL
Læs mere om IELTS testen her
IELTS

 

Contact