Udenlandske uddannelser og efterfølgende arbejde i Danmark?

Det kommer som regel an på, hvilken uddannelse det drejer sig om. Hvis du fx vil læse journalistik eller design i udlandet, kommer det til dels an på den arbejdsgiver, som skal ansætte dig, om de vil godkende din uddannelse. Men der er også nogle uddannelser, som kræver at du har kendskab til systemet i Danmark.

Har du fx taget en jura- eller medicinuddannelse i udlandet, skal du søge om autorisation. Dette betyder som regel, at du skal tage nogle suppleringskurser for at kunne praktisere i Danmark. 
Du kan læse mere om anerkendelse af udenlandske uddannelser på Styrelsen for International Uddannelse's hjemmeside. 

« Tilbage til liste
Contact