Hvornår bør jeg tage på studieophold?

Hvis du vil på udlandsophold som en del af din danske uddannelse, er det vigtigt at du taler med enten en studievejleder eller en international medarbejder på din uddannelse. De kan informere dig om, hvornår det passer bedst ind i din uddannelse at tage et eller to semestre på et udenlandsk universitet. Som regel bliver det frarådet at studerende tager af sted på de første 2 år af deres uddannelse.

På de fleste uddannelser findes der et eller to semestre, som enten består af valgfag eller er tilrettelagt således, at det kan lade sig gøre at tage til udlandet. 

Husk at du skal være sikker på, at de fag, du tager i udlandet, kan bliver overført til din danske uddannelse, når du kommer hjem (kaldes merit). Derfor skal du sørge for at få en forhåndsgodkendelse af de udenlandske fag, inden du tager af sted på dit studieophold.

« Tilbage til liste
Contact