Curtin University

læs i perth - uddannelse i perth

Studerende i Perth

Oplev studielivet i Perth, mens du læser i udlandet. Byen bliver ofte nævnt som en af verdens mest attraktive byer at bo i og er meget sikker at færdes i. Den byder på masser af udendørsliv, dyreliv og natteliv!

Perth ligger på Australiens vestkyst og er den eneste større by inden for en radius af 2.100 km. Dens isolation gør, at den er mindre turistet end østkysten af Australien, hvor man finder de populære byer Sydney og Brisbane. Det betyder dog også, at Perth byder på en helt unik studieoplevelse. Der er endeløse sandstrande, og Perth er det perfekte startsted for adventureture til Exmouth eller Broome.

Strande i og omkring Perth

Perth er synonym med strande og udendørsliv. Centrum af Perth ligger omkring 10 km fra kysten, som kan nås med bus eller tog. Der er masser af fede strande at vælge imellem: Tag til den populære Cottesloe Beach eller nordpå til den mere rå surferstrand ved Scarborough. Uanset, hvilken strand du vælger, så giver den et tiltrængt afbræk fra studierne... eller måske tager du bare bøgerne med og slår to fluer med et smæk?

Parker, picnic & BBQ i Perth

I Perth finder du en masse store og flotte parker med udsigt til byen og Swan River, der går igennem Perth.

Kings Park & Botanic Garden ligger på en bakketop lige vest for centrum, og derfra er der en fantastisk udsigt over byen - det perfekte sted til en picnic eller en BBQ. Der sker altid en masse fede ting i parken, og vi anbefaler de populære 'summer movie nights' under åben himmel!

BBQ i Sir James Mitchell Park i Perth

Vores yndlingssted til BBQ er Sir James Mitchell Park på den anden side af floden - lige over for The Bell Tower – et af Perths mest berømte kendetegn. Her får du en helt uforglemmelig udsigt til Perth skyline. Det er f.eks. det perfekte sted at afslutte dagen efter en tur i zoo, som ligger en kort gåtur derfra.

KILROY tip: Der er også masser af dyreliv udenfor zoo. På Heirisson Island i Swan River kan du hurtigt stå ansigt til ansigt med en kænguru - et must, når du udforsker byen!

Barer og natteliv i Perth

En studieby som Perth ville ikke være komplet, hvis ikke den også tilbød et fedt natteliv. Det mest populære gå-i-byen-sted - også for backpackere - er Northbridge, der har massevis af barer og diskoteker. Husk at medbringe dit pas eller et lokalt "proof of age card". Hvis nattelivet er for meget for din smag eller har du bare brug for at slappe af efter en sjov weekend, kan du tage ind på en af de mange pubber og hoteller, der afholder "Sunday sessions", hvor du kan lytte til live musik og nyde noget god mad i en afslappet atmosfære.

Perth og Fremantle er også hjemsted for et par gode bryggerier inkl. den lokale favorit Little Creatures. Sørg for at besøge dem i Fremantle under dit studieophold på Curtin University.

7 fede aktiviteter i og omkring Perth

Afstandene i Western Australia er enorme, så vær forberedt på at rejse lidt længere for at komme til de mest velbevarede hemmeligheder. Du skal nok blive belønnet for din rejse - uanset om du er på en kort køretur, sejltur eller en dagsrejse.

Cykeltur på Rottnest Island

1) Tag et smut til den nærliggende Rottnest Island for den perfekte dag eller 'weekend getaway'. Lej en cykel og udforsk øen. Sig hej til lokale beboere: de helt igennem fantastiske og meget fotogene quokkaer, der ligner små kænguruer. Strandene og snorkelmulighederne er også helt ok!

2) Tag på vinsmagning i Swan River Valley eller Margaret River. Besøg de fine vingårde omkring Perth og smag på de lokale delikatesser. Klimaet i regionen er lig det vi kender fra Middelhavet og Sydeuropa, og det gør at vilkårene til at dyrke vin er perfekte.Aussie Rules Football på Subiaco Oval in Perth

3) Se en Aussie Rules Football-kamp på Subiaco Oval / Domain Stadium. Det er et fedt sted at opleve de lokale heppe på deres favorithold. Desuden er Subiaco Oval også et populært koncertsted og har lagt grund til store navne som U2, AC/DC, and Robbie Williams.

4) Brug en dag i den historiske kystby Fremantle. Fremantle fungerer som havn for Perth og er kendt for dens velbevarede historiske bygninger. Gå ikke glip af Fremantle Markets, Fremantle Prison og den bedste lokale 'fish and chips' i Fremantle Fishing Boat Harbour.

5) Tag ud og sandboard på sandbankerne ved Lancelin omkring 130 km nord for Perth.

6) Besøg lilleputstaten Principality of Hutt River – en selvudnævnt og uafhængig stat med egne frimærker og mønter beliggende 500 km nord for Perth. I 2015 fyldte staten 45 år som mikronation. Mød den karismatiske kongefamilie og oplev deres livsværk på nært hold. Og sørg for at få et stempel i dit pas med hjem!

Sæler på Penguin Island syd for Perth

7) Besøg Penguin Island og snorkel i Shoalwater Islands Marine Park nær Rockingham – en smuttur syd for Perth. Stå ansigt til ansigt med pingviner, delfiner og sæler. Ved lavvande kan du udfordre dig selv og gå til Penguin Islands, men det er også muligt at tage en båd derud.

Studierabatter i Perth

Med et ISIC-kort har du adgang til massevis af rabatter i Perth, Australien og resten af verden. Download den gratis ISIC Benefits-app og udnyt alle mulighederne! Læs mere på ISICdanmark.dk og køb dit ISIC-kort her!

Perths skyline

Klimaet i Perth

Klimaet i Perth minder om det vi har ved Middelhavet i Europa. Somrene er generelt meget varme og tørre. De varer fra december til marts, og februar er normalt den varmeste måned. Her ligger gennemsnitstemperaturen om dagen mellem 27-30°C. Vinteren varer fra maj til september, og her falder det meste af årets regn. Dagtemperaturen falder til 10-20°C og helt ned til 5°C om natten. Det skal dog bemærkes, at det føles helt anderledes end herhjemme. Husene er generelt også anderledes isolerede, og det er sværere at opstøve en varm dyne.

Lej en bil eller en campervan i Perth

Hvis du ønsker at udforske områderne omkring Perth og resten af Western Australia, så tilbyder KILROY leje af biler og campervans i Perth. Vi hjælper dig med at finde den bedste løsning, der matcher dit behov.

Rejser til Perth

KILROY hjælper dig med at arrangere rejsen til Perth. Vi har studievenlige priser på flybilletter og kan også hjælpe dig med en fleksibel billet, der kan ændres, hvis du laver nye planer undervejs. Så kan du udforske Australien før, under og efter dine studier. Din studievejleder kan fortælle dig mere om dette og sætte dig i kontakt med vores rejsekonsulenter.

Lyder Curtin University fristende?
Kontakt os!
Contact