Macquarie University

Studielivet i Sydney - Livet som studerende på Macquarie

Studielivet i Sydney

Sydney er en by, hvor du ikke kommer til at kede dig. Uanset hvor i byen du befinder dig, sker der altid noget. Find din egen favoritpub, og nyd tiden sammen med dine venner i en af verdens mest studievenlige byer.

Sydney er den største by i Australien, har omkring 4,2 millioner indbyggere og er hovedstaden i delstaten, New South Wales. Byen bliver ofte beskrevet som en af de mest multikulturelle og pulserende byer i verden. Byen er hjem for folk fra mere end 180 lande, der taler mere end 140 forskellige sprog. 

Studielivet i Sydney er blandt verdens bedste

Det er svært ikke at anbefale dig at bo i Sydney, især efter at byen blev rangeret som verdens fjerdebedste studieby i verden. Den flotte placering skyldes flere ting, men især:

  • Mixet af studerende (mangfoldigheden, inklusion og tolerance er nøgleordene)
  • At byen er attraktiv og rangerer højt på 'livskvalitet'.
  • Aktiviteten blandt arbejdsgivere (baseret på, hvilke steder arbejdsgivere har rangeret som det bedste sted at rekruttere kandidater fra).

Transport rundt i Sydney

Det er meget nemt at komme rundt i Sydney. Byen har et veludviklet transportsystem, og du kan nemt komme med bus, tog eller færge rundt i byen. Macquarie University er beliggende i et stort parkområde godt 30 minutter nord for Sydney Harbour på den sydøstlige kyst af Australien. 

Den sjove del af universitetslivet i Sydney

Deltag i en af universitets mange studenterdrevne klubber, der dækker alverdens interesser og hobbyer. Det er en god måde at netværke med andre studerende og have et sjovt afbræk i studierne. Alle klubber har sidst på året et sjovt afslutningsevent, som du ikke må gå glip af. Du kan vælge mellem omkring 200 klubber på Macquarie University. 

Nyd Sydneys fantastiske strande

En anden grund til at Sydney er så fantastisk et sted, er kombinationen af storbylivet og det søde strandliv. Der er mere end 70 strande i Sydney, hvor Manly og Bondi Beach er de mest populære. 

Bondi Beach er kendt for både at være smuk og tilbyde en lang række vandsportsaktiviteter, som f.eks. surfing. Bondi er, foruden strandens naturlige skønhed, desuden kendt for de to events; Flickerfest Short Film Festival og Bondi Openair Cinema. Hvis du i øvrigt vil have en smuk naturoplevelse, skal du tage vandreturen fra Bondi til Coogee Beach!

Studielivet i Sydney - Nyd strandlivet med KILROYEn hektisk dag på Bondi Beach - Enjoy!

Efter en kort, men smuk, 30-minutters færgeoverfart fra Circular Quay ankommer du til Manly Beach. Manly har en virkelig afslappet atmosfære, masser af god mad og flot natur. Tag evt. på en mountainbiketur eller besøg det beskyttede marinereservat, Shelly Beach.

5 gratis aktiviteter i Sydney for studerende

Det er altid lækkert at finde fede aktiviteter, hvor du ikke skal bruge dine surt optjente penge. Sydney har heldigvis ALTID noget at lave, også selv om du har et stramt budget. Her får du 5 gratis ting, du kan lave i Sydney.

1: Studér i den Royale Botaniske Have

Eftersom du er i Sydney for (også) at studere, hvorfor så ikke gøre det i nogle fantastiske omgivelser? I den Royale Botaniske Have kan du nyde stille øjeblikke i de afsides kroge, den smukke udsigt over havnen eller tage på en vandretur langs de flotte og snoede stier rundt i haven.

2: Vivid Sydney festival

Tjek festivalen Vivid Sydney mens du læser i Sydney

18-dages festival med lysshows og god musik! Vivid Sydney er en gratis offentlig udstilling med spektakulær udendørsbelysning og et fedt musikprogram. Vivid løber oftest af stablen omkring maj-juni.

3: Hæng ud i Hyde Park

Folk hænger ud i Hyde Park hele tiden. Det er Australiens ældste park, og den er beliggende midt i Sydney. Hæng ud med dine venner, uanset om I bare chiller eller studerer. Parken har flere sjove skulpturer - blandt andet en statue af James Cook. 

4: Besøg Sydney Harbour BridgeBesøg Sydney Harbour Bridge - uddannelse i Sydney | KILROY

Gå fra nord mod syd i Sydney ved at krydse Sydney Harbour Bridge. Du kan tage fra The Rocks til Milsons Point, og undervejs kan vi godt garantere, at du får den fedeste udsigt over byen. Det er gratis at gå hen over broen, mens det koster en smule, hvis du føler dig eventyrlysten, og har lyst til at klatre på broen 

5: Besøg de mange fantastiske strande

Vi kan anbefale, at du tager gåturen fra Bondi til Coogee Beach (eller den omvendte rute, naturligvis). Her passerer du nogle af de smukkeste og mest ikoniske strande i Sydney. Kystlinjen er et absolut must see, og er helt perfekt, hvis du gerne vil have frisk luft og en flot udsigt. Hvis du besøger Sydney om foråret, er Sculpture by the Sea et rigtig cool gratis event, som du bør overveje.

Klimaet i Sydney

Hvis du skal studere i Sydney, kan du glæde dig til et lækkert tempereret klima med varme somre og milde vintre. De varmeste måneder er januar og februar, hvor du typisk får en gennemsnitstemperatur på mellem 18 og 25 grader. Det hænder dog, at temperaturerne sniger sig helt op på 40 grader på en rigtig varm sommerdag. Vinteren er mild, og gennemsnitstemperaturen ligger typisk på mellem 8 og 16 grader. Det er koldest i juni og juli. 

Gennemsnitlige temperaturer i Sydney:

  • Sommer (December til februar): 18.3 – 25.5 °C
  • Efterår (Marts to maj) 14.5 – 22.1 °C
  • Vinter (Juni til august) 8.7 – 16.9 °C
  • Forår (September til november) 13.3 – 19.8 °C

Lej en bil i Sydney

Du ved det nok allerede i forvejen, men Australien har så uendelig meget at byde på, og det er det perfekte land at tage på road trip i. Du kan leje en bil i Sydney og tage på eventyr i weekenderne i området omkring Sydney. Hvis du har længere tid til rådighed, kan du også tage på det vildeste road trip i en campervan - så har du både transport og overnatning lige ved hånden. Hvis du skal have hjælp til at planlægge turen, så send os endelig en mail - så hjælper vi dig med at planlægge det fedeste eventyr Down Under. 

Studierabatter i Sydney

Vidste du, at du med et ISIC studiekort har adgang til mere end 40.000 studierabatter verden over - og naturligvis også i Sydney. Download den gratis ISIC-app, og spar penge på dit ophold i Sydney. Læs mere og køb dit kort her.

Lyder Macquarie University fristende?
Kontakt os!
Contact