Australien

Praktisk info om studier i Australien

Det er nødvendigt med et studievisum for at kunne studere i Australien. Derudover er det vigtigt at visumet er bevilliget inden afrejse.

Du får tilsendt de nødvendige papirer fra dit universitet. Du kan få mere information omkring dette hos KILROY education. Du kan indhente mere information omkring visumansøgninger her. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en sundhedsundersøgelse. Du kan læse mere omkring sundhedsundersøgelsen her.

Udenrigsrejser

Der afgår fly til Austalien via Asien eller USA. Quantas, British Airways og Singapore Airlines er nogle af de mulige flyselskaber som kan benyttes. Prisene kan variere meget og det er en god idé at kontakte dit lokale rejsebureau eller det pågældende flyselskab direkte. Du kan medbringe op til 20 kg baggage hvis du rejser via Asien, og 2 x 32 kg hvis du rejser via USA (dog er billetprisen normalt dyrere via USA). Du har også muligheden for at fragte dine ting. Kontakt evt. dit postkontor hvis du ønsker dette eller private leveringsfirmaer som DHL eller UPS. KILROY travels tilbyder fordelagtige og fleksible billetter til studerende. Du kan gå ind på kilroy.dk  hvis du ønsker mere information omkring dette.

Indenrigsrejser

Australien er et stort kontinent og det er nemmest hvis du flyver mellem de store byer. Tog er også en behagelig måde at rejse rundt i Australien på, men ikke specielt billigt og heller ikke særlig hurtigt. Bus er også en mulighed. Der findes  forskellige buspas, men regn med at have god tid. Der er også rigeligt med muligheder for at købe en bil. Vær opmærksom på at australierne kører på venstre side af vejen.

KILROY har eget kontor i Sydney, Australien. (Wake-up Sydney!). På vores kontor i Sydney har du mulighed for at få inspiration og tips vedrørende rejser rundt omkring i Australien.

Helbred

Australien forsøger stærkt at undgå de mange smitsomme sygdomme som findes i andre lande takket være strenge karantæneregler.  Blandt andet har de forbud mod at tage mad og jordprodukter ind i landet. Australien tilbyder også et meget moderne sundhedsvæsen som kan hjælpe dig i tilfælde af at du bliver syg. Vi anbefaler at du i tillæg skaffer dig en god rejseforsikring. 

Bolig

Du kan vælge at bo på campus eller leje en lejlighed udenfor campus, gerne sammen med andre studerende. Priserne varierer alt afhængig af hvor du er i landet og typen af bolig. Hvis du ønsker at bo udenfor campus så kan universitetet ofte være behjælpelig med dette efter din ankomst til studiestedet. Vi anbefaler at du på forhånd arrangerer et midlertidigt bosted mens dette arrangeres.

Kontakt os for information om Australien
Kontakt os
Kommentarer
blog comments powered by Disqus
Contact