Queensland University of Technology

Studerende i Brisbane - Læs på universitet i Australien

Campus ved Queensland University of Technology

Gardens Point Campus ligger ved Brisbane river i centrum, ved siden af den botaniske have og parlamentet. Herfra er der kort afstand til butikker, restauranter, teater, gallerier og offentlig transport inklusiv gratis shuttlebusser, bybusser, tog og færger.

Kelvin Grove Campus ligger i et smukt område bare 2 km fra centrum af Brisbane. Campusen har god adgang til busser, der både kører til byen og Gardens Point Campus hvert 10. min.

Faciliteter ved Queensland University of Technology

Både Gardens Point og Kelvin Grove campusene er tilrettelagt for internationale studerende og har alle de faciliteter som kan forventes: biblioteker, caféer, diverse idrætshaller og klubber for blot at nævne nogle.

Transport til og fra Queensland University of Technology

Der er både offentlig transport og gratis shuttle busser mellem Queensland University of Technologys  to campuser. Gardens Point campus er en kort gå tur fra centrum og Kelvin Grove campus ligger 2 km udenfor centrum. Har man undervisning på Gardens Point Campus er den offentlige transport praktisk, men går man på Kelvin Grove er der mange skandinavere som vælger at købe bil.

Bolig under studierne på Queensland University of Technology

QUT tilbyder studieboliger på Kelvin Grove campus. Boligkomplekset hedder Kelvin Grove Urban Village og består af alt fra enkle studieboliger, hvor du deler køkken og bad med andre, til lejligheder af højere standard. Boligkontoret ved QUT hjælper også de studerende som vil selv vil leje en studiebolig på det private boligmarked da de fleste skandinavere vælger at bo i et private kollektiv. Typisk er det både nemt og enkelt at finde en bolig.

 

Lyder Queensland University of Technology fristende?
Kontakt os!
Contact