University of South Australia

Jeffrey Smart-bygningen på UniSA
 

Studier på University of South Australia

The University of South Australia (UniSA) tilbyder kvalitetsundervisning, moderne faciliteter og et livligt studiemiljø. UniSA ligger i Adelaide - en by der er kendt for de mange smukke strande, grønne parkområder, vinindustrien og de levende festivaler. Det er desuden en af de mest studievenlige byer i Australien hvad angår prisniveau.

Nedenfor finder du generel information om studielivet på the University of South Australia (UniSA). Vores øvrige sider giver dig information om uddannelser, byen, campus & bolig samt ansøgningsprocessen. Derudover kan du finde inspiration i Katrines historie fra tiden som studerende i Adelaide. 

8 gode grunde til at studere på University of South Australia

  1. South Australia bliver ofte kaldt "Festivalstaten" på grund af de mange festivaler inden for både kunst, kultur, mad, sport og vin. 
  2. Adelaide er kendt som "20 minute city", fordi man kan komme til de fleste steder i byen på mindre end en halv time.
  3. Byen var nummer 9 på Lonely Planets Top 10 Cities to Visit i 2014.
  4. To UniSA-campusser er placeret i centrum af Adelaide.
  5. Universitetet har fantastisk undervisning inden for en bred portefølje af fag, som du finder på de fire fakulteter: Business school, Division of Health Sciences, Division of Education, Arts and Social Sciences, samt Division of IT, Engineering and the Environment.
  6. Ifølge Economist Intelligence Unit er Adelaide dén storby, der prismæssigt er bedst egnet til studerende i Australien.
  7. UniSA har stærke relationer til mange større virksomheder, hvorfor universitetet har mange praktiske projekter, netværksevents, mentorprogrammer, karriereudstillinger og rejsemuligheder.   
  8. UniSA har den højeste ansættelsesrate blandt afgangselever i staten South Australia.

Hvad kan jeg læse på University of South Australia?

Læs på University of South Australia

Du kan læse:

  • en bachelor
  • en kandidat
  • et semester eller to (study abroad)

Du kan studere et stort udvalg af fag og studieprogrammer på UniSA. Du kan læse mere om uddannelserne på University of South Australia her. Hvis du har spørgsmål til universitetets forskellige studieretninger, kan du kontakte en studievejleder. Husk at KILROY's studierådgivning er GRATIS.

University of South Australia har imponerende rangeringer

UniSA er en meget ung institution med et globalt omdømme, der især anerkender kvaliteten og kreativiteten hos universitetets afgangselever. UniSA er desuden anerkendt blandt flere af de institutioner, der rangerer universiteter verden over:  

  • UniSA var rangeret som nummer 56 i The Times Higher Education 100 most international universities in the world 2015.
  • Har fået tildelt fem stjerner inden for flere områder af QS World University Rankings, heriblandt: undervisning, faciliteter, internationalisering, innovation og ansættelsesmuligheder.
  • Good Universities Guide 2014 rangerede UniSA som det førende universitet i South Australia hvad angår ansættelsesrate blandt afgangselever samt som nummer et for den generelle tilfredshed blandt de studerende.
  • Hoppede hele 50 pladser op på listen: Times Higher Education (THE) World University Rankings, hvor man gik fra en 340. plads i 2013 til en 290. plads i 2014. Dermed er universitetet det yngste australske universitet i top 300.
  • Rangeret som nummer 41 i verden på listen QS Top 50 universities under the age of 50 i 2014/15.
  • UniSA's MBA fik tildelt 5 stjerner af The Graduate Management Association of Australia (GMAA), og universitetet er et af blot to australske institutioner som har fastholdt de 5 stjerner i 7 år i træk.
  • UniSA's Business School er anerkendt af EQUIS.

Hvad koster det at studere på UniSA?

Prisen for at studere på UniSA varierer afhængig af dit studieniveau samt hvilke fag, du ønsker at studere. Vores studierådgivere kan sende dig de præcise priser for lige netop det studie, som du ønsker, ligesom de kan være behjælpelige med estimerede budgetter og gode tips til at bo i Adelaide. Skriv til os, så får du svar på dine spørgsmål!

Fun facts om University of South Australia

  • Med omkring 34.000 studerende er UniSA South Australias største universitet. 
  • UniSA har et meget livligt studiemiljø, og du finder mere end 6.000 internationale studerende. Så hvis ikke du har et internationalt netværk inden du ankommer til UniSA, så har du det i hvert fald, når du tager hjem igen.
  • Biblioteket har mere end 3 millioner online artikler, e-bøger, databaser, billeder, bøger og journaler.
  • Universitetet tilbyder gode boligmuligheder, hvor det meste udstyr allerede er til rådighed, og du kommer til at bo sammen med andre studerende.
  • Adelaides mange cykelstier gør byen meget cykelvenlig, præcis som du er vant til hjemmefra.

Tag et semester i Adelaide
Nyd studielivet i Adelaide

Hvordan kan KILROY hjælpe mig med at studere i Adelaide?

KILROY tilbyder gratis studievejledning, og vi skal nok hjælpe dig fra de første spørgsmål, med ansøgningsprocessen og til du ankommer i Adelaide. Derudover kan vores studievejleder være behjælpelig med estimerede budgetter over leveomkostningerne i Adelaide. Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for at læse på University of South Australia. 

Læs mere om University of South Australia

  • Besøg den officielle hjemmeside: www.unisa.edu.au
  • Følg University of South Australia på Instagram
  • Følg University of South Australia på Facebook
  • Tjek University of South Australias YouTube-kanal.
  • Find de seneste nyheder om UniSA på Twitter
Lyder University of South Australia fristende?
Kontakt os!
Contact