University of the Sunshine Coast

Bolig & campus på University of the Sunshine Coast i Australien

Bolig & Campus på University of the Sunshine Coast

Vil du gerne læse på University of the Sunshine Coast i Australien, men ved ikke, hvor du skal bo? Lad os guide dig godt på vej til dit ophold i Sunshine Coast.

Studieboliger på USC

Du finder tre privatejede og fuldt møblerede studiebolig-komplekser i umiddelbar nærhed af Sippy Downs-campusset i Sunshine Coast. Studiekomplekserne er: 

  1. UniCentral
  2. Varsity Apartments
  3. The Village

UniCentral, Varsity Apartments og The Village er alle forbundet til campus med en lille sti, og du kommer hurtigt hertil på under fem minutter. Offentlig transport og lokale shoppingmuligheder er desuden også tæt på studiekomplekserne.

Derudodover findes der flere private studiebolig-ejere i Brisbane, der hovedsageligt tilbyder studieboliger i delte lejlighedskomplekser. De tætteste på South Bank er:

Lejeboliger i området

Hvis du gerne vil leje dit eget hus, lejlighed, byhus eller lignende, så findes der flere udlejere og boligselskaber, som du kan leje igennem. Du finder flere af dem på følgende sider:

Hvis du gerne vil leje et værelse i et delt hus i Brisbane, kan du eventuelt kigge på en af disse sider:

Homestay hos australsk familie

Du kan bo hos en australsk familie, hvilket giver dig en glimrende mulighed for at opleve den australske kultur på daglig basis. Homestay er en mulighed for alle studerende, men det er måske især interessant, hvis det er første gang, at du tager til Australien. 

The University of the Sunshine Coast samarbejder med Australian Homestay Network (AHN) om at give internationale studerende mulighed for at bo hos en værtsfamilie, der alle har den nødvendige erfaring og viden og som har gennemgået træning i at være værtsfamilie. 

Muligheder hvis du har en funktionsnedsættelse

Studerende med funktionsnedsættelser kan kontakte campussets disability advisor, der kan hjælpe hvis du har en funktionsnedsættelse eller en medicinsk eller sundhedsmæssig tilstand, der skaber udfordringer for din mobilitet på campus. 

Hvis du vil vide mere om ovenstående boligmuligheder, så kontakt endelig en af vores studievejledere.

Campusser på University of the Sunshine Coast

USC's hovedcampus er Sippy Downs. Sippy Downs-campus er centralt beliggende i Sunshine Coast, godt 15 minutter fra Mooloolaba. USC har desuden to andre mindre campusser; The South Bank campus i Brisbane og et campus i Melbourne.

Du kommer til at opleve en personlig og venlig atmosfære på campus. Universitetet bestræber sig på at gøre livet som studerende på USC så succesfuldt som muligt. Du finder masser af nye faciliteter, og underviserne er både meget professionelle og venlige. Hvilket i øvrigt kendetegner Australien ret godt. 

USC grænser op til et naturreservat, og det bæredygtige Sippy Downs-campus bliver delt med dyrelivet - heriblandt en masse kænguruer. 

Kænguruer på Sippy Downs-campusset

Campus-faciliteter på USC

USC's Sippy Downs-campus tilbyder mange førsteklasses faciliteter, der er med til at gøre dit ophold så komfortabelt som muligt. Heriblandt:

  • moderne undervisningsområder,
  • et prisvindende bibliotek,
  • mange caféer og restauranter, bl.a. the Brasserie, Café J, Café C & the Sports Café,
  • en bogbutik,
  • en swimming pool af olympiske standarder,
  • sport- og fitnessfaciliteter, inklusiv et veludstyret udendørs træningsområde samt en bred vifte af gratis sociale sportevents,
  • et kunstgalleri der hoster flere forskellige udstillinger med fokus på moderne kunst og design,
  • mulighed for at leje locations til en masse forskellig former for events.

Swimmingpoolen på USC

Transport til og fra USC

Sunbus har regelmæssige afgange mellem flere Sunshine Coast-beliggenheder og USC-campusset. Du kan finde mere information om ruterne og tidstabellerne på TransLink Journey Planner's hjemmeside.

Derudover er der flere muligheder for at ankomme til campus enten på cykel eller til bens via forskellige cykel- og gangstier.

Lyder University of the Sunshine Coast fristende?
Kontakt os!
Contact