New Zealand

Finansiering af studier i New Zealand

I New Zealand betaler både de lokale og internationale studerende skoleafgifter. Prisen for et semester løber op i ca. 22.500 - 45.000 DKK pr. semester. For studerende, som tager deres PhD er udgifterne mindre efter lokal takst. Skoleafgiften betales til universitetet før semestret starter - typisk 2 gange om året.

Leveomkostninger i New Zealand

Udover skoleafgifterne er der udgifter til bolig og leveomkostninger såsom husleje, mad, bøger, rejser, telefon osv. Det er svært at lave et præcist regnestykke, men i gennemsnit kan man forvente leveomkostningerne til at være nogenlunde de samme som i Danmark. 

Finansiering af studier i New Zealand

Som dansker har du mulighed for at få det meste af din SU (den almindelige SU og SU lån) med til udlandet, når du vælger en uddannelse på et universitet, som er godkendt af SU styrelsen. Dette vil i mange tilfælde kunne dække de månedlige leveomkostninger ved studier i udlandet.

Dertil har du muligheden for at søge om SUs Udlandsstipendium hvis du skal af sted på 1-2 semestres studieophold (som en del af din danske uddannelse) eller hvis du vil tage en hel kandidatgrad. Dette legat vil normalt dække mellem 40 - 60 % af skolepengene, men kan i nogle tilfælde dække hele din tuition fee.

Privat støtte der kan finansiere et studie i New Zealand

Nogle af universiteterne tilbyder legater til internationale studerende. Kontakt KILROY for at finde ud af, om dit valgte universitet uddeler legater. Det er også en mulighed at søge legater fra forskellige foreninger og legatfonde i Danmark. Du kan måske også søge om legater på din egen danske skole, hvis du ønsker at studere 1 til 2 semestre som del af din danske uddannelse. Læs mere om legater til dit studieophold i udlandet.

Arbejde og studier i New Zealand

Hvis du studerer mere end 12 måneder i New Zealand, kan du søge om arbejdstilladelse og dermed arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i ferieperioder. At arbejde, mens man studerer, er en glimrende måde at få lidt ekstra penge på og samtidig få arbejdserfaring. Vær dog opmærksom på, at dine studier optager meget tid, så reserver din tid i det første semester til dine studier, indtil du ved, hvor meget du kan klare. Ifølge tidligere udvekslingsstuderende fra Skandinavien er det forholdsvis nemt at finde et studiejob i New Zealand.

Lyder New Zealand fristende?
Kontakt os!
Contact