California State University - Monterey Bay

Bolig og campus i Monterey

Bolig & campus på California State University, Monterey Bay

Campus på California State University, Monterey Bay er bygget op omkring det tidligere Army base Fort Ord. Der sker en masse på campus hver dag såsom sport events, gæsteforelæsninger, koncerter og kulturelle festligheder.

Studiemiljøet på California State University, Monterey Bay

På California State University, Monterey Bay er der et gratis tutor program til alle studerende ved navnet Academic Skills Achievement Program. Tutor programmet ligger på biblioteket. Campus huser ligeledes et Health & Wellness og et Health Centre, Personal Growth & Counseling Center, Campus Chaplaincy, og Student Dissability Resources.

Video om studielivet på California State University, Monterey Bay:

Se to internationale studerende fortælle om studielivet på CSUMB.

Studieklubber til studerende på California State University, Monterey Bay

Otter Student Union, også kaldet OSU, er en studieorganisation der står for at arrangere events og sociale aktiviteter på campus til alle studerende. Studerende kan deltage i over 50 forskellige studieklubber og grupper, gå til sport fx rugby, dans, media arts, sejlads, lacrosse, kulturudveksling, kampsport og meget mere. Studerende kan også deltage i temamiddage, talent shows og gruppeture til berømte steder i Californien. 

Faciliteter på California State University, Monterey Bay

Universitetets svømmehal 'Aquatic Center' har en swimmingpool på 25 meter, og som studerende kan du gå til vandaerobic og dykning. I Otter Sports Center er der en gymnastiksal, skabe, racquetball bane (minder om squash), fitness center og cardio fitness område. Outdoor centret giver studerende mulighed for at leje udstyr til camping, surfing og klatring.

Bolig i Californien - i Monterey og på campus

Som international studerende på California State University, Monterey Bay er du garanteret bolig på campus hvis du ansøger inden deadlinen. Der er mulighed for at bo i residence halls, suites og lejligheder. Der er forskellige spiseområder på campus samt madordninger for studerende der bor på campus og for dem der vælger at bo udenfor campus. De fleste internationale studerende bor typisk i North Quad. Der er også nogle internationale studerende der vælger at bo privat.

Transport til og fra campus

Man kan nemt komme rundt med det lokale bussystem Monterey-Salinas Transit. Studerende kan også leje en cykel eller en bil. Alle studerende på California State University, Monterey Bay kan bruge MST gratis. Der er tre lufthavne tæt på unversitet og de er Monterey Regional Airport (MRY), San Francisco International (SFO) or San Jose International Airport (SJC). KILROY kan hjælpe dig med at finde den billigste flybillet. 

Lyder California State University - Monterey Bay fristende?
Kontakt os!
Contact