California State University San Marcos

Campus på CSUSM

Campus & bolig på California State University San Marcos

San Marcos ligger i Northern San Diego County, kort afstand fra store byer som San Diego og Los Angeles. Samtidig ligger det i sit eget stille område med et befolkningstal på bare 55.000. Campus er stort med sine 304 hektar, har udsigt over byen, og har et tæt sammenknyttet lokalsamfund. Der er madforretninger, restauranter, apotek mv indenfor gå-afstand.

Faciliteter på campus

På campus finder du bl.a.: et moderne fitness center, løbebane, basketball baner, et stort bibliotek, små cafeer, Starbucks, et sundhed/medicinsk center, wi-fi og klasselokaler. Læs mere under overskriften "Studieaktiviteter på universitetet".

Transport

Bus og tog er forbundet med campus, så det er let for studerende at rejse gennem Californien! Dermed er man også forbundet med den nationale toglinie, hvor man kan rejse over hele USA.

Bolig i Californien - on-campus

De studerende er to og to om at dele et værelse på et af kollegierne på campus. Du har dog mulighed for at bo alene på et enkeltværelse mod ekstra betaling, forudsat at der er et ledigt. Som studerende kan du bruge køkkenfaciliteterne på kollegierne, eller købe dine måltider i Student Union. Der tilbydes fuldt møblerede lejligheder med fuldt udstyrede køkkener (komfur med ovn, køleskab, mikroovn, vaskemaskine og opbevaringsplads), opholdsstue (sofa, sofabord, stol). Studerende kan vælge værelse med fladsskærms-TV og ekstra opbevaringsplads. Derudover er der spillerum, studieområder, indendørs og udendørs opholdsområder, udendørs grillområde, pool, vaskeri og wi-fi. Vi anbefaler de studerende at skrive sig op tidligt.

Vil du hellere bo off-campus?

Du har også mulighed for at skaffe privat bolig, enten i San Marcos eller tættere på kysten. Student Life & Leadership kontoret har en opdateret database over off-campus boliger og hjælper gerne de studerende med at søge værelser og lejligheder (evt dele med andre studerende) i området. Der er også mulighed for et homestay ophold, hvis du vil opleve hvordan det er at bo i en amerikansk familie mens du studerer i Californien.

Introuge på universitetet

Orienteringsprogrammet indeholder akademisk rådgivning, bolig, sundhed, nødsituationer, sikkerhed og generel information. Orienteringen vil blive afholdt i ugen op til studiestart, og er en god mulighed for at møde dine nye med-studerende. Du vil blive vist rundt på univeristetet samt i lokalområdet, og du vil få forklaret indskrivning, karakterskalaerne, og få skema over de mange fag.

Studieaktiviteter på universitetet

Som international studerende har du rigtig mange muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter mens du studerer på San Marcos. Der er over 100 studenterorganisationer du kan melde dig ind i, eksempelvis indenfor teater, atletik, kor og akademiske klubber. Campus har også et fuldt udstyret træningscenter ved Clark Field House. Der er også mange muligheder for aktiviteter uden for campus som udbydes gennem Campus Recreation. International Friendship Programmet sætter internationale og amerikanske studerendesammen for at skabe en kulturel blanding, sociale aktiviteter og rejser rundt i landet. Gennem en dertil indrettet Facebook side kan studerende kontakte og støtte hinanden forud for ankomst, og i løbet af hvert semester vil campusset afholde arrangementer som International Coffee Hours og International Week - glæd dig!

Praktik, service læring og frivilligt arbejde

Når du studerer på San Marcos, har du mange muligheder for at deltage i frivilligt arbejde gennem Office of Community Service Learning. Office of Community Service Learning er en af CSU San Marco's stoltheder, som har modtaget national anerkendelse. Hvis du studerer business har du mulighed for at deltage i "Senior Experience", hvor du kan arbejde i lokale og regionale virksomheder og hjælpe dem med at udvikle strategiske forretningsplaner. Alt i alt, er der mange og gode muligheder for at engagerer sig udenfor studielivet og få lokale bekendskaber.

Lyder California State University San Marcos fristende?
Kontakt os!
Contact