California State University San Marcos

Studerende i San Marcos, Californien - Læs og bo i Californien

Stine og Morten fortæller om studielivet på San Marcos

Nedenfor kan du læse Stine og Mortens historier fra deres tid som studerende på California State University of San Marcos. Få indblik i hvordan det er at bo, leve og have sin daglige gang på University of San Marcos i Californien.

Læs Mortens studiehistorie

Navn: Stine
Studieby: San Marcos
Universitet: California State University of San Marcos 
Studieretning: Bachelor of Science in Business Administration

Fag læst på California State University of San Marcos:

  • Creativity, Innovation and Entrepeneurship
  • Foundations of Business Environments
  • Managing the Sustainable Enterprise
  • Procurement and Supplier Management

Hvad var din fedeste oplevelse under dit studieophold?
Det er svært at fremhæve én oplevelse, da hele studieopholdet var en kæmpe oplevelse. Vi havde dog en weekendtur til Las Vegas med nogle venner, som var den sjoveste weekend nogensinde. 

Kan du anbefale en god restautant, café eller andet i byen?
Universitetet i San Marcos er et super godt universitet, men byen er lidt stille. Vi brugte derfor meget af vores tid i de nærliggende strandbyer såsom Carlsbad, Encinitas og Pacific Beach.  Hvis du er til god mexicansk mad skal du tage på ”Las Brisas Mexican Cuisine” som er en sikker vinder.

Hvad har du fået ud af dit ophold i San Marcos?
Med fare for at kaste mig ud i diverse klicheer, må jeg indrømme at mit udvekslingsophold har gjort at jeg er vokset både fagligt og personligt. Fagligt har jeg forbedret mine sprogkompetencer og er blevet mere komfortabel ved at præsentere foran små og store forsamlinger. Personligt er jeg blevet bedre til at kaste mig ud i nye udfordringer og har lært mig selv bedre at kende og blevet mere selvstændig. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker som jeg håber at se igen. Uden dem havde opholdet ikke været det samme! 

Hvad er "must do" når man studerer i San Marcos, Californien?
Når man studerer i Californien er det bare med at udnytte vejret og naturen så meget som muligt. Så sørg for at hike, surfe og andre udendørs aktiviteter og selvfølgelig at møde en masse nye mennesker.

Hvad brugte du din fritid på?
Vi brugte vores fritid på strandture, surfing og at være sammen med vores roommates og venner. I weekenden eller på fridage tog vi gerne på ture til blandt andet Las Vegas. 

Hvor boede du under dit studieophold?
Jeg var afsted med en veninde fra mit studie, og vi var så heldige leje 2 værelser i et nybygget hus, som vi fik nys om gennem nogle af de andre udlandske studerende på skolen. Huset lå tæt på campus og vi boede sammen med 2 andre studerende.

Hvorfor valgte du at studere i udlandet?
Da der var andre studerende på min danske skole der skulle afsted, blev jeg og min rejsekammeret opmærksomme på at det også var en mulighed for os at komme afsted hvis vi fik hjælp fra Kilroy. Vi gjorde det primært for oplevelserne og fordi at opholdet ville være et plus på CV’et.

Se billeder fra Stines studieophold i Californien:

læs et semester i USAuddannelse i californienuddannelse i usalæs i usa - læs i californienstuderende i californien__________________________________________________________________________

Mortens studiehistorie

Student Story Denmark , Morten I San Marcos , Tur Til San Fancisco

Navn: Morten
Studieby: San Marcos
Universitet: California State University of San Marcos 
Studieretning: Kandidat I Amerikanske Studier på Syddansk Universitet

Fag læst på California State University of San Marcos:

  • Historical Perspectives in Media
  • Advanced Seminar in US History
  • Philosophy and Practice of History

Hvorfor valgte du at læse på CSUSM?
Jeg var stærkt opsat på at læse et semester i udlandet og da jeg til daglig læser Amerikanske Studier, var USA drømmedestinationen. At det så blev CSUSM i Californien skyldtes primært universitetets samarbejde med Kilroy. Men set i bakspejlet er jeg svært tilfreds med at jeg endte i Californien, da det er helt igennem fantastisk.   

Hvad kunne du bedst lide ved San Marcos?
San Marcos er en hyggelig og rolig by. Byens beliggenhed i det sydlige Californien gør, at klimaet er fantastisk året rundt. Derudover ligger San Marcos kun halvanden time syd for Los Angeles, 40 min. nord for San Diego og 20 min. fra Stillehavet, så det er oplagt at tage ud og opleve en masse forskelligt. Det er svært at udpege noget som er decideret bedst ved San Marcos. Mangfoldigheden, imødekommenheden, vejret, etc. Alt i alt er San Marcos en dejlig by.

Hvad var din fedeste oplevelse under dit studieophold?
Det fedeste ved at studere i udlandet er, at man oplever, hvordan det er at bo og få en hverdag til at fungere i en fremmed kultur. Det at blive taget ud af sin comfortzone er virkelig noget, alle mennesker skylder sig selv at prøve. Rent studiemæssigt var det fedt at prøve en hel anderledes undervisningsform, hvor der blev stillet højere krav til de studerende. En overvældende forskel, men helt sikkert noget man som person får en masse positivt ud af. 

Kan du anbefale en god restaurant, café og bar i San Marcos?
Hele kulturen med at spise og hygge sig uden for hjemmet er virkelig en essentiel del af den amerikanske kultur. Så selvom San Marcos er en relativ lille by, er der stadig rig mulighed for at opleve den del af kulturen. ”Players Sportsbar” som ligger tæt på universitet er et rigtigt hyggeligt sted med god mad, billige pints og sport på storskærme hele ugen. Men hvis man skal have en rigtig amerikansk oplevelse, så er dineren ”Money Pit” stedet at besøge.  Ellers vil jeg anbefale at tage en tur sydpå til San Diego og besøge det historiske ”Gaslamp Quater”, hvor der er masser af cafeer, barer, diskoteker, butikker, etc.  

Hvad har du fået ud af dit studieophold?
Jeg har fået en masse ud af mit studieophold. Mine sprogkundskaber er blevet væsentligt forbedret, hvilket også var en af grundene til, at jeg ville studere i USA. Men derudover har det været fedt at møde en masse spændende mennesker, både lokale og internationale. Et studieophold i udlandet er helt sikkert en oplevelse for livet. 

Har du et godt insider tip til kommende studerende på CSUSM?
Få styr på praktiske ting, som f.eks. bolig inden du tager afsted. Tag afsted i god tid og udforsk området du skal være i. Til det rent studiemæssige, kan CSUSM’s afdeling for internationale studerende hjælpe med alt. Amerikanerne er generelt utrolig imødekommende og hjælpsomme, så hvis man er i tvivl om noget, er der altid gode råd at hente. 

Se billeder fra Mortens studieophold i Californien:

Student Story Denmark , Morten I San Marcos , Tur Til San DiegoStudent Story Denmark Morten I San Marcos , BasketballStudent Story Denmark , Morten I San Marcos , Solnedgang 

Lyder California State University San Marcos fristende?
Kontakt os!
Contact