Foothill-De Anza Colleges

Studielivet i San Francisco

Studerende på Foothill-De Anza Colleges

Foothill og De Anza Colleges er placeret godt 70 kilometer syd for San Francisco og 10 kilometer fra San Jose i hjertet af det verdensberømte Silicon Valley - et af de mest populære steder at bo som studerende i USA.

Bylivet i Silicon Valley og Bay Area

Foothill og De Anza Colleges er beliggende mellem San Jose og San Francisco. Byerne tilbyder alt, hvad du kan forestille dig: Store attraktioner, shopping, natteliv og store sportsbegivenheder. Udforsk den ikoniske by San Francisco med the Golden Gate Bridge, Alcatraz-fængslet, de dynamiske nabolag eller oplev søløverne ved det populære 'mole 39'. I både San Francisco og San Jose kan du opleve store sportshold i både NFL, NHL, NBA, MLS og MLB - Se f.eks. San Francisco 49'ers (baseball),  San Jose Sharks (ishockey), Golden State Warriors (basket) og San Francisco Giants (Amerikansk fodbold). Og hvis du er til europæisk fodbold, kan du tage ind og se San Jose Earthquakes spille.

Foothill-De Anza Colleges - natur lige rundt om hjørnet

Foothill og De Anza Colleges ligger begge tæt på Stillehavet, San Francisco Bay og Yosemite Nationalpark. Det er alle smukke områder, du absolut bør opleve, hvis du tager til denne del af Californien. Den smarteste og nemmeste måde at komme rundt på er ved at leje en bil, og rejse rundt i Californien i lige præcis det tempo, som du har lyst til. KILROY kan hjælpe med billig billeje i San Francisco og resten af Californien.

Startups i Silicon Valley

Silicon Valley er hjemsted for flere af de største startups og tech-virksomheder i verden: Facebook, Google, Netflix, HP, Tesla, EA og Apple - bare lige for at nævne et par stykker. Og eftersom Foothill-De Anza colleges ligger i hjertet af Silicon Valley, er det tilladt at drømme. Hvem ved? Måske bliver du involveret i det næste store IT-eventyr?

Sociale klubber og fællesskaber på Foothill og De Anza

Både Foothill og De Anza opfordrer de studerende til at blive en del af campuslivet ved f.eks. at blive en del af de mere end 60 forskellige sociale klubber samt at deltage i studenterbegivenheder. Klubber og aktiviteter spænder bredt og findes f.eks. inden for sport, kultur og politik. 

studerende i silicon valley | uddannelser i USABliv en del af Foothill-De Anzas fodboldhold, og skab sociale relationer på tværs af de forskellige studieretninger. 

Studenterrabatter i Silicon Valley og San Francisco

Med et ISIC studiekort får du adgang til mere end 40.000 rabatter over hele verden, og selvfølgelig også i San Francisco. Download ISIC's gratis app, og få adgang til fordele i San Francisco og Bay Area. Læs mere og køb ISIC-kortet her.

Klimaet i Californien
Den centrale del af Californien og Silicon Valley har et klima, der minder meget om Middelhavsområdet. Det er mildt og solrigt det meste af året, og den varmeste periode er oftest i sensommeren/det tidlige efterår hvor temperaturerne kommer op omkring de 30°C. Sne og is er sjældent om vinteren, men der bliver koldt i bjergene.

Lej en bil i Californien

Der er masser af oplevelser i vente, hvis du beslutter dig for at tage til Californien. Derfor anbefaler vi, at du lejer en bil i San Francisco, så du kan komme nemt omkring. På den måde kan du se Los Angeles, San Diego osv. i lige præcis det tempo, du har lyst til.

Lyder Foothill-De Anza Colleges fristende?
Kontakt os!
Contact