Santa Barbara City College

College i USA

Emil går på Santa Barbara City College

Tanken om at studere i USA har længe strejfet mig, og den ramte mig især da jeg færdiggjorde gymnasiet, selvom jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ville læse. Grunden til at jeg valgte Santa Barbara er fordi jeg havde været der på ferie med min familie, og jeg elskede stedet. Det føles som det helt rigtige valg!

Til at starte med, var det meningen at jeg skulle være her i et år, og så tilbage til Sverige. Men efter det første år, er jeg simpelthen blevet så glad for at være her, at jeg overvejer at blive her i to år og tage en Associate Degree i Business Management. Bagefter kan jeg rejse tilbage til Sverige og fortsætte mine studier, eller få et arbejde.

En typisk skoledag på College i Californien

På en almindelig skoledag har jeg normalt forelæsning om morgenen/formiddagen og en om eftermiddagen. Pausen mellem lektionerne bruger jeg normalt på at læse på skolens bibliotek, være sammen med drengene, spise frokost og meget mere. Der er altid noget at læse, så det er dejligt at der er det hul midt på dagen til at få det gjort. Det jeg bedst kan lide ved skolen er lærerne. De lærere som jeg har haft, har været super dygtige og hvis man viser interesse, så værdsætter de det virkelig. Der er egentlig ikke noget som jeg synes er rigtig dårligt, men hvis jeg skal pege på en ting, så er det niveauet i de forskellige fag. Nogle gange er niveauet lidt gymnasieagtigt hvilket man kender, for der har man jo været.

Emil Sbcc City 520X268

Rejser rundt i Californien

I vores fritid har vi rejst en hel del under det første semester. Rejserne har været det bedste ved det første semester. Vi har været i Los Angeles op til flere gange, været til NHL kampe, festet i Las Vegas, San Francisco og meget mere. Der er så meget at se i Californien så det gælder om at benytte mulighederne, når nu man er her. Afstanden til San Francisco, Los Angeles og Las Vegas er slet ikke så slem, og det er nemt at leje en bil og køre forskellige steder hen. Ellers hænger jeg rigtig meget ud, både på SBCCs kæmpe gym, på stranden, spiller golf og surfer, og nyder alt det som Californien har at tilbyde. 

Finde bolig i Californien

At KILROY ikke var med til at finde en bolig til mig, synes jeg slet ikke var noget problem. Jeg og en anden svensker boede på hotel den første uge, mens vi søgte bolig sammen. Efter at vi havde ringet rundt til stort set alt og alle, bestemte vi os til sidst for Isla Vista. Isla Vista er en forstad som ligger lidt udenfor Santa Barbara og nærmere SBCC, hvilket betyder at det næsten kun er studerende som bor her. Inden vi valgte at bo her, blev vi advaret om at der var rigtig mange fester, men det synes jeg ikke der har været nogen problemer med. Man bestemmer jo selv om man vil deltage eller ej. Jeg tager bussen til skole hver dag og det tager mellem 20 og 25 minutter. Nogen gange er det lidt irriterende ikke at bo tættere på skolen, men hvis man kender nogen med bil, kan man ofte få et lift. 

Hjælp fra KILROY til at komme ind på College

Al hjælp til mit studieophold fik jeg af KILROY, og det har været rigtig godt. Jeg fortryder virkelig ikke at jeg tog af sted gennem KILROY. Alt var virkelig nemt og smertefrit, og hvis jeg havde nogle spørgsmål, sendte jeg dem til KILROY. KILROY hjalp mig også med at finde billige flybilletter og forsikringer, hvilket var en stor fordel. Så til dig som overvejer at ansøge om et College ophold i Californien kan jeg kun sige: SØG! Gør man det ikke nu, bliver det aldrig til noget, og det er ærgerligt at fortryde senere. Jeg var selv i tvivl til at starte med, men jeg er rigtig glad for at jeg sprang ud i det og det bliver du også!

Emil Sbcc520x233jpg

Bedste hilsner fra det fantastiske Californien!
Emil Kilman

Vil du vide mere om Santa Barbara City College?
Læs mere her
Har du spørgsmål om Santa Barbara City College?
Kontakt en studievejleder

 

Lyder Santa Barbara City College fristende?
Kontakt os!
Contact