Vietnam

Oplev Vietnams pulserende storbyer og smukke natur
 

Studere i Vietnam

Vietnam er som flere andre asiatiske lande, under stor og hurtig udvikling og et fascinerende sted at være. Med nye muligheder, fascinerende vækst og konstante forandringer, kan det være svært at forestille sig et andet og mere spændende sted at studere.

Kom hurtigt videre:

Vietnams klima

Vietnam har, grundet sin placering, et omskifteligt klima. Til trods for at hele landet ligger i troperne, kan lokale vejrforhold variere fra frostfyldte vintre i det fjerne nord til konstant tropisk varme ved Mekong Deltaet i syd.

Der findes to forskellige sæsoner i Ho Chi Minh City: våd og tør. Under regnsæsonen som varer fra maj til oktober, er der ofte korte men kraftige regnskyl om eftermiddagen.

Temperaturerne ligger gennemsnitligt på de 30 gracer Celcius. Den tørre sæson ligger fra november til april og i denne periode, der anses som den mest behagelige, ligger temperaturen på omkring 33 grader celcius. Den varmeste periode i denne sydlige by er fra marts til april eller maj, hvor temperaturen kan nå helt op på 38 grader celcius med en høj luftfugtighed.

Hanoi har hele fire forskellige sæsoner. Vinter er fra december til februar, hvor temperaturen kan falde til under 10 grader celcius. Forår er fra marts til maj og er generelt ret behageligt. Sommer starter omkring juni til august, og kan være ret varme og med høj luftfugtighed. Efterår er også en behagelig periode i Hanoi og varer fra september til november. Regnskyl er almindelige året rundt.

Mad i Vietnam

En af glæderne ved at besøge Vietnam er landets madkultur. Der findes næste 500 forskellige traditionelle vietnamesiske madretter. Maden er oftest fremragende tilberedt og koster en brøkdel af et måltid i Danmark. Lokale markeder og supermarkeder sælger frisk kød, frugt og grøntsager såvel som ris, brød og andre ingredienser.

Flere og flere gourmet restauranter har de seneste år fundet deres vej til Hanoi og Saigons gader, mens udbuddet af lokale og prismæssigt billige restauranter er enormt. Du vil desuden finde både Japanske, Italienske, Koreanske og Indonesiske restauranter i storbyerne, hvis smagsløgene skal forkæles med mad fra andrea lande.

Bolig for studerende i Vietnam

Overnatningsmuligheder for studerende er tilgængelige i måde Hanoi og Saigon (Ho Chi Minh City). Studerende kan vælge at bo i guesthouses med et værelse, skab, skrivebord, airconditon, kabeltv og faciliteter for omkring $320 US pr måned.

Nogen studerende foretrækker at dele et hus med andre studerende. Huse der er fuldt møbleret med tre til fire soveværelser ligger prismæssigt et sted mellem $5-800 US pr måned.

KILROYs studievejledere og RMIT Vietnams Student Services Department kan hjælpe dig med at finde bolig til dit studieophold i Vietnam.

Økonomi

Møntenheden i Vietnam er den vietnamesiske Dong, ofte forkortet til VND. US dollars accepteres i mange daglige køb, til trods for at der de seneste år har været en stramning, på brugen af dollars, fra regeringen.

Med både lokale og internationale banker er det forholdsvist let at holde styr på finanserne under sit studieophold. Alle med ATM's som udover at findes på gadeplan også findes i mange hoteller, supermarkeder og shopping centre.

Underholdning og afslapning

Ho Chi Minh City og Hanoi har et stort udvalg af biografer, caféer, restauranter og barer til underholdning, og til at mødes med den lokale befolkning. Der findes desuden mange interessante gallerier og museer i begge byer, så her er ingen undskyldning for ikke at udforske historien og den lokale kunst.

Kommunikation

Posthuse rundt i hele landet holder som regel udvidede åbningstider mellem 6.00-20.00 inklusiv åben i weekender og på helligdage. Ekspres-post service (EMS) er tilgælgelig i de store byer. Internationale telefonopkald kan foretages fra disse posthuse, men der findes desuden et udvalg af internaionale SIM kort så du med din mobil kan foretage opkald til langt lavere priser end normalt. Hør mere om dine muligheder ved at kontakte en KILROY studievejleder. Internetadgang findes stort set i samtlige byer i hele Vietnam.

Transport

Ho Chi Minh City og Hanoi er veludrustede med offentlig transport i form af busser. Til trods for dette foretrække de lokale at rejse på scooter. Taxikørsel er generelt billigt i byerne, mens Scooter Taxi ("Xe Om", udtales "Say-Om") er omkring halvdelen af en almindelig taxa pris. Det er efter lov forbudt at køre uden hjelm - og vi anbefaler ALLE at tage en hjelm på da trafikken i Vietnam til tider kan være ganske kaotisk. Mange studerende lejer eller køber en scooter under deres studieophold, mens andre nøjes med taxikørsel.

Tandlæge og sundhedsfaciliteter

Der findes et stort udvalg af både tandklinikker og lægeklinikker i Vietnam, hvor mange af dem desuden er internationale i form af standard og en højere pris.

Ho Chi Minh City campus har sin egen lægeklinik som er åben fra kl. 8-17, med en læge og en sygeplejerske til stede. Almindelig pleje er til rådighed for studerende på campus og nødvendig medicin til nedsat pris.

Sikkerhed i Vietnam

Vietnam lyder som et eksotisk og anderledes land, for de der endnu ikke har besøgt landet. Nogen forældre til vores internationale studerende kender Vietnam fra krigstiderne for mere end 30 år siden, og tænker derfor naturligt at landet er usikkert og ustabilt. Vietnam er i dag et helt anderledes land og er så langt fra krigstiderne, at dette er et overstået kapitel.

Den største trussel mod personlig sikkerhed - og den mest sandsynlige grund til at en studerende hjemsendes under et studieophold i Vietnam - er scooter eller trafikulykker, efterfulgt af risikoen for at pådrage sig en af de forholdsvis sjældne men seriøse sygdomme, som man finder i mange tropiske og sub-tropiske lande.

Forebyggende pleje som vaccinationer og almindelig personlig hygiejne, samt opmærksomhed på de fødevarer man indtager på gadekøkkener mv., vil hjælpe til at undgå langt de fleste af disse ubehagelige sygdomme.

Registrer dig hos din lokale lægeklinik og modtag hyppigt opdateringer på sundhedsanbefalinger og sygdomsoplysninger via e-mail. På denne måde kan du forebygge og samtidig indhente den information der måtte være relevant for dig og dit ophold.

Læs mere om RMIT Vietnam her!
Mere info
Lyder Vietnam fristende?
Kontakt os!
Contact