University of Technology Sydney

Du finder flere grønne områder på UTS' campus
 

Studier på University of Technology Sydney

Drømmer du om at studere i Australiens største by, og i øvrigt en af verdens mest populære studiebyer, Sydney? Det kan vi godt forstå! University of Technology Sydney (UTS) er et teknisk universitet med fokus på innovation og læring baseret på praktisk erfaring. På trods af at UTS er et relativt ungt universitet, er det allerede internationalt anerkendt. Bonus: Du kommer til at gå på universitet i hjertet af Sydney!

Herunder får du generel information om University of Technology Sydney. Derudover kan du finde specifik information på vores øvrige sider: Uddannelser, by, bolig & campus, ansøgningsprocessen og studiehistorie.

7 gode grunde til at læse på University of Technology Sydney

  1. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Du kommer til at have din daglige gang i hjertet af Sydney.
  2. Du får et tuition fee, der er til at betale. På UTS får du blandt de billigste studieprogrammer i hele Sydney.
  3. UTS samarbejder tæt med masser af virksomheder, hvilket er med til at sikre udviklingen af universitetets fag og uddannelser.
  4. Studierne på UTS inkluderer projektarbejde, casestudier og praktisk arbejde.
  5. Det høje antal af internationale studerende bidrager til et mangfoldigt og spændende studiemiljø.
  6. Eftersom Sydney er en af de mest multikulturelle byer i hele verden, får du glimrende muligheder for at bygge dig et internationalt netværk. Og tro os, det vil du gerne have.
  7. Sydney er hjemsted for masser af spændende lokalområder, farverige markeder og hvide sandstrande. Du kommer helt sikkert ikke til at kede dig!

UTS-Anna -Zhu -sydney

Akademiske rangeringer for University of Technology Sydney

University of Technology Sydney er blevet tildelt fem stjerner i den seneste QS Stars™ ratings, og er i øvrigt internationalt anerkendt for et utrolig højt niveau inden for forskning, beskæftigelsesevne, undervisning og infrastruktur.

Universitetet blev desuden rangeret som nummer 21 i verden på listen QS Top 50 over universiteter yngre end 50 år. Disse rangeringer er baseret på forskning, beskæftigelsesevne, undervisning og internationalisering.

Hvad kan jeg læse på University of Technology Sydney?

  • En bachelor
  • En kandidat
  • Et eller to semestre - Study Abroad

Hvad koster det at læse på University of Technology Sydney?

Prisen på at studere på UTS varierer afhængig af, hvilken uddannelse du gerne vil læse samt hvilket niveau uddannelsen er på. Generelt er UTS billigere end mange andre studiemuligheder i Sydney, men for at få den præcise pris på lige nøjagtig dit drømmestudie, anbefaler vi, at du skriver til en af vores studievejledere. De kan desuden også være behjælpelig med oversigt over dine muligheder for fag samt give dig et estimeret budget over dine leveomkostninger i forbindelse med et ophold i Sydney.

Fun facts om University of Technology Sydney Alternative bygninger på UTSDr Chau Chak Wing bygningen

  • UTS Dr Chau Chak Wing Building er unik og i øvrigt en stor turistattraktion. Den blev designet af Frank Gehry, en af verdens mest inflydelsesrige arkitekter. 
  • Hugh Jackman er en af de meste kendte dimittender, og Nicole Kidmans far har tidligere undervist i kemi på universitetet.
  • Universitetet har 42.000 studerende.
  • Mere end 10.000 af disse er internationale studerende.

Hvordan kan KILROY hjælpe mig med at læse i Sydney?

KILROY tilbyder gratis studierådgivning, og vi kan hjælpe dig med dine første spørgsmål, ansøgningsprocessen og hele vejen til dit studie starter i Sydney. Derudover kan vores studievejledere hjælpe med budgetter, legatansøgninger, ansøgningsbreve og alle de ting, du gerne vil have hjælp til i forbindelse med et studieophold i udlandet.

Besøg University of Technology Sydneys egen hjemmeside.

Lyder University of Technology Sydney fristende?
Kontakt os!
Kontakt