University of Western Australia

Bolig på University of Western Australia

Campus & Bolig på University of Western Australia

UWA’s hovedcampus er beliggende i området Crawley, der ligger op ad Perths finansielle distrikt. Det er omkring 10 minutter i bus til centrum af Perth, og omkring 20 minutter fra kysten.

Studiebolig i Perth

UWA har studieboliger beliggende lige ved universitet. Vi anbefaler, at du bor her i mindst et eller to semestre. Hvis du efterfølgende ønsker at finde noget andet, er det relativt nemt at finde et sted at bo i Perth, hvis du er frisk på at dele bolig med andre studerende. Det private lejemarked kan endda være en billigere løsning, end UWA's studieboliger on-campus, hvis du er ude i god tid. 

University of Western Australias campusser

Crawley er UWA's hovedcampus. Her finder du store grønne områder og smukke gamle sandstensbygninger. Dette campus er beliggende ned til Swan River i Crawley-området af Perth. Her kan du finde masser af butikker, spisesteder og underholdning.  

Universitetets to øvrige, men mindre, campusser er Claremont og Albany. Claremont finder du mindre end tre kilometer fra Crawley, mens Albany Campus er beliggende godt 4,5 times kørsel syd for Perth i den lille kystby, Albany. 

Campuslivet på University of Western Australia

Crawley Campus dækker et stort område, og har Swan River i baghaven. Hvis det bliver for varmt at studere udenfor på de mange grønne områder, kan du søge skygge under de mange store træer på grunden eller i skolens bibliotek. Crawley Campus bliver ofte beskrevet som et af de smukkeste og mest billedskønne campusser blandt Australiens mange universiteter, og den gode blanding af smukke gamle og nyere moderne bygninger efterlader universitetet med et stærkt helhedsindtryk.

UWA har et stort bibliotek, flere computerlokaler, et sportscenter med tilhørende swimmingpool, caféer, en pub (den får du brug for), en bogbutik, bank og flere sociale studenterklubber, som du kan blive en del af. UWA har desuden investeret i moderne laboratorier og forskningsfaciliteter. 

Transport fra University of Western Australia til Perth centrum

UWA's hovedcampus ligger klods op af Perths finansielle distrikt. Herfra er der godt 10 minutter i bus til Perths centrum, og omkring 20 minutter til kysten. Det er nemt at komme til Crawley med bus, og ellers kan vi anbefale, at du anskaffer dig en cykel, såfremt du bor relativt tæt på campus. Hvis du overvejer at have en bil under dit ophold, skal du vide, at det kan være svært at få en parkeringsplads på campus, da mange af de lokale studerende kommer i bil på grund af de lange distancer i byen.

Lyder University of Western Australia fristende?
Få gratis vejledning
Kontakt