University of Auckland

Campus & accommodation at the University of Auckland

Bolig og campus på University of Auckland

Hvor skal du bo? Bare rolig, der er mange muligheder. University of Auckland huser seks forskellige steder at bo på selve campus og flere andre steder i byen.

Studiebolig i Auckland 

Alle studieboliger er i gåafstand til universitetet, og du kan vælge boliger med og uden service. De ældre studerende på over 19 år vælger ofte at bo uden service. Der findes desuden lejligheder forbeholdt kandidatstuderende. 

Der er også mulighed for at bo hos en familie eller i en delt lejlighed med roomies. Universitetet vil informere dig om de forskellige steder tæt på campus. Det er relativt let at finde et værelse på egen hånd, men de er ikke altid møblerede.

Livet på campus

Få nye venner og oplev studiemiljøet ved at melde dig ind i en eller flere af de over 200 klubber. Det kunne være kanosejlads, fotografi, film, yoga, løbeklub, kitesurfing, kunsthistorie - bare for at nævne nogle få. 

Faciliteter er der nok af: caféer, butikker, restauranter, biblioteker og alt, hvad du har brug for. Hovedfakultetet har desuden også læge og fitnesscenter. 

Transport 

Det er nemt at komme rundt til fods eller på cykel i Auckland. Den offentlige transport er veludviklet, så du kan også tage tog, bus eller færge. Der findes også flere daglige shuttle busser mellem de forskellige fakulteter. 

Lyder University of Auckland fristende?
Kontakt os!
Kontakt