Berkeley College

Bolig & Campus på Berkeley College

Berkeley College ligger i Midtown på Manhattan. Det giver dig de perfekte omgivelser dels til når du skal studere, men også til når du skal på opdagelse i byen.

Berkeley College NYC campus ligger ved 5th avenue og Madison Avenue, tæt på Grand Central Station. I nærheden finder du også lækre Bryant Park, som er dit ideelle tilflugtssted, når du skal nyde en frokost på de varme dage. 

Berkeleys White Plains Campus ligger nord for Manhattan.

Som studerende på Berkeley College finder du i nærheden af campus masser af kulturliv som museer, Broadway-teatre, koncertsale, balletter, operaer, biblioteker og historiske steder i massevis. Du kan tilbringe tiden i kendte bydele som Wall Street, Greenwich Village, SoHo, Chinatown, Little Italy og ikke mindst den verdenskendte park, Central park. Du har utallige shoppingmuligheder, og et stort udvalg af fine restauranter, natklubberm festivaler og andre spændende arrangementer året rundt. Du får en studieoplevelse ud over det sædvanlige i New York.

Faciliteter

På NYC Midtown campus har du adgang til bl.a. bibliotek, karrierecenter, læringscenter, computerlokale og naturligvis WiFi.

Career Services hjælper de studerende med at finde internships i byen. Besøg karrierecenteret for at få en oversigt over dine muligheder. 

Transport

Campus er let tilgængeligt med flere former for offentlig transport: T-bane, tog og bus. 

Bolig

Der findes desværre ikke deciderede studenterboliger i New York City, så vi anbefaler, at du kigger på Craigslist for at finde ledige lejemål. Vi anbefaler dog altid, at du ikke lejer noget ubeset, og du skal nok regne med, at bolig koster minimum USD 1200 per måned for et værelse i et kollektiv. 

Berkeley College kan også hjælpe dig med tips til at finde bolig. 

Hvis du vælger at gå på White Plains Campusset, er det muligt at leje en studenterbolig på campus. Det finder du mere information om her

Lyder Berkeley College fristende?
Kontakt os!
Kontakt