Santa Barbara City College

Santa Barbara Downtown

Bolig & campus på Santa Barbara City College

Hvis du gerne vil læse på Santa Barbara City College, men har svært ved at finde ud af, hvor du skal bo og hvordan campuslivet er, så lad os hjælpe dig på vej. Her finder du den nødvendige information om mulighederne på SBCC.

Studiebolig på Santa Barbara City College

Der findes desværre ingen studiebolig direkte på campus, men der er masser af studielejligheder rundt om i byen. The International Student Housing Coordinator hjælper internationale studerende ved at rådgive om boligmulighederne i byen. Nogle studerende foretrækker at bo i et homestay hos en værtsfamilie, mens andre hellere vil dele en lejlighed med andre studerende i specifikke studiekomplekser. Fordelen ved at bo sammen med andre studerende er, at det er en god mulighed for at møde andre studerende på SBCC.

Der er masser af lejligheder og studieboliger indenfor relativt kort afstand fra SBCC. Andre studiekomplekser ligger lidt længere væk, hvorfra det giver mest mening at tage en bus til og fra campus. Tjek hjemmesiden for SBCC Housing for at se dine boligmuligheder, søge efter roommates og få et overblik over de forskellige nabolag.

Det kan være dyrt at bo i Santa Barbara-området, og SBCC har udarbejdet et budget Worksheet, der giver dig et overblik over, hvad du har råd til at bo i. Glem ikke udgifterne til mad, tøjvask og andre af den slags praktiske ting.

Hvornår skal du starte med at kigge efter bolig? 

  • Hvis du gerne vil starte studie på SBCC i efteråret, bør du begynde at kigge efter bolig i marts/april. 
  • Hvis du starter studie i foråret, bør du begynde at kigge efter bolig i november og december. 

Campus på Santa Barbara City College

Vi har nævnt det før, men Santa Barbaras beliggenhed er bare fantastisk, og har en lækker udsigt over Stillehavet. Campus ligger blot få skridt fra stranden, hvor du kan nyde fritiden og den varme sol. Santa Barbara ligger perfekt på vestkysten, og har bude en urban og autentisk atmosfære. Der er godt 1,5 time til Los Angeles, mens San Francisco ligger omkring 6 timer væk i bil. 

Besøg Santa Barbara Beach

Campuslivet på SBCC 

Der findes omkring 50 aktive studenterklubber på SBCC, hvilket giver en glimrende mulighed for at møde nye mennesker og blive en del af sociallivet på SBCC's campus. Uanset om du er interesseret i international kunst, astrologi eller sport, har du mulighed for at vælge fra et stort antal klubber, som du kan deltage i, hvis du vil.

Der er desuden masser af muligheder, hvis du gerne vil dyrke sport. Baseball, basketball, cross-country, fodbold, golf, amerikansk fodbold, tennis, softball eller volleyball - bare for at nævne et par stykker. 

Hvis din passion i højere grad ligger i teater- eller musikmiljøet, så er SBCC Theatre Group måske noget for dig. Her kan de studerende deltage i alle aspekter af teaterproduktionen lige fra arbejdet med kostumer, makeup og til skuespil eller det praktiske scenearbejde.

Hvis der er en lille sangfugl gemt dig, kan du deltage i koncerter, enten som sanger eller korsanger, inden for mange forskellige musikgenrer.

Derudover organiserer Santa Barbara City College en række forskelle events og multikulturelle begivenheder på campus gennem hele året. Hvis det er interessant for dig, kan du overveje at købe 'Student Activity Sticker', der giver dig gratis adgang til en masse forskellige sportsbegivenheder og forpremierer på teater- og musicalforestillinger, ligesom du får rabat i campussets bogbutik og blandt nogle af de nærliggende købmænd i byen. 

Det amerikanske fodboldstadion på Santa Barbara City College

Hvis du har brug for en computer, har campussets Cyber Center 26 computere til rådighed for de studerende. Det er i øvrigt et godt sted at slappe af eller læse op til eksamen. Der yderligere computere til afbenyttelse på Eli Luria-biblioteket samt i Cartwright Learning Ressource Center, hvor du desuden kan få gratis sparring og hjælp inden for forskellige fagområder. Der er internet tilgængeligt på hele skolen.

Transport

Alle SBCC-studerende får et buskort, der tillader dem at bruge det offentlige busnetværk gratis gennem hele semesteret.  

Faciliteter på SBCC

På SBCC finder du mange caféer og grønne områder, hvor du kan nyde udsigten eller sætte dig for at studere. SBCC har også rigtige gode sports- og fitnessfaciliteter. Hvis du gerne vil lidt væk fra campus, har Santa Barbara City masser at byde på.

Lyder Santa Barbara City College fristende?
Kontakt os!
Kontakt