Santa Barbara City College

Den fantastiskse udsigt over Santa Barbara

Studerende i Santa Barbara, Californien

Santa Barbara er beliggende i Californien på USA's vestkyst - blot 1,5 time fra Los Angeles. Byen har godt 90.000 indbyggere, og gemt væk mellem Santa Ynez-bjergene og det smukke Stillehav. Her får du alt det bedste, som Californien tilbyder, og Santa Barbara er et fantastisk sted både at bo og studere.

Studielivet i Santa Barbara

Santa Barbara er en ægte studieby, og du finder både Santa Barbara City College og UC Santa Barbara her. Byen har desuden masser af muligheder for de sporty, eventlyrlystne og de kulturelle typer. Uanset om du er til udendørssport, hvis du gerne vil shoppe på State Street eller hvis du gerne vil nyde nogle af de bedste restauranter og det fedeste natteliv, som USA byder på - så er Santa Barbara et perfekt udgangspunkt. 

Med en lækker beliggenhed mellem bjergene og Stillehavet, har Santa Barbara virkelig alt det bedste, som Californien byder på. Du får en storbys kunst- og kulturliv samtidig med sikkerheden og den afslappede atmosfære, der kommer med en mindre strandby. Santa Barbara er en fantastisk by både at bo og studere i!

Hvis du gerne vil have storbyfølelsen ligger både Los Angeles og San Francisco inden for relativt kort afstand. Det tager dig godt 1,5 time at komme til Los Angeles, mens en tur til San Francisco vil tage omkring 6 timer i bil. Vi anbefaler, at du lejer en bil, og udnytter din fritid ved at opleve alt det bedste, som Californien byder på!Besøg Los Angeles når du er i Californien

Californien - Sol, strand og spektalulær natur! 

Californien har noget for alle og enhver. Kan du lide strande, er du det rigtige sted! Californien har en kystlinje på omkring 1800 kilometer, så du skal nok finde et sted, du kan lide. Strande er dog ikke det eneste, som Californien har at byde på. Staten er også det kreative og kulturelle hovedkvarter i USA, og både kultur- og kunstmiljøet er så mangfoldigt, at du finder kulturtilbud, uanset hvad du er interesseret i.

Hvis du er på jagt efter udendørsaktiviteter har Californien nogle fantastiske nationalparker, smukke søer, spændende skove, fede sportsaktiviteter og lækre vinområder, som du kan besøge. Besøg Death Valley eller Yosemite Nationalpark, tag på stranden eller til de sneklædte bjerge, eller kast dig ud i Californiens vibrerende natteliv. 

Besøg Yosemite Nationalpark i Californien

15 gratis ting du kan lave i Santa Barbara

Santa Barbara kan generelt være relativt dyrt, men der er stadig masser af ting at lave gratis. Oplev museer, parker, strande og meget mere uden at bruge en formue, mens du er på studieophold i udlandet.

  1. Besøg State Street og fornem hvordan den lokale kultur summer omkring dig. 
  2. Hvis du elsker strande, er en af Santa Barbaras bedst bevarede hemmeligheder, Santa Claus Beach! Hvis du vil spotte kendisser og vise strandkroppen frem, er Butterfly Beach i Montecito stedet.
  3. Tag på hvalsafari fra Shoreline Park, hvorfor du kan se hvalernes 'migreringsruter'.
  4. Opsnus den lokale kultur ved at deltage i det månedlige kunstevent i downtown Santa Barbara hver den første torsdag i måneden. Du kan forvente, at gallerier, kunstscener og butikker åbner dørene op, ligesom der ofte er både vinsmagning, livemusik og optrædener af forskellige slags.   
  5. Hver søndag kan du tage på en vandretur langs vandet på Cabrillo Boulevard, hvor du kan se Santa Barbara Arts and Crafts Show - et traditionelt udstillingsvindue for de lokale kunstnere. 
  6. Tag på en dagstur til Nojoqui Falls, og gå de 15 minutter det tager at komme til toppen, så du kan nyde udsigten til vandfaldet. 
  7. Sæt tænderne i den lækre lokale mad og nyd den fede atmosfære til downtown Farmer's Market.
  8. Tag på et roadtrip langs den smukke Highway 154 til Santa Barbara Wine Country. Landskabet er naturligvis gratis, mens du må betale for vinen.
  9. Slap af på Carpinteria State Beach Park. 
  10. Find ud af om du stadig har dine gamle skater-skills på Skater's Point. Her finder du både ramper, halfpipes og rælinger. Skateparken ligger i øvrigt lige på stranden langs Cabrillo-cykelstien. 
  11. Tag et hike til Inspiration Point - én af de mest populære hikingdestinationer i Santa Barbara-området. Hiket tager mellem én og to timer.
  12. Tag et smut til Guadalupe Dunes. Om sommeren kan nogle områder her være hegnet af, da det er sæson for redebygning for den hvidbrystede præstekrave - og ja, det er en fugl.
  13. Tjek dagens fangst på Stroll Stearns Wharf, den ældste havnemole på vestkysten, der fortsat er i brug blandt fiskerne.
  14. Mellem december and maj, kan du besøge Carpineria Sea Sanctuary, hvor du kan nyde synet af de mange sæler langs kysten.   
  15. Nyd den fantastiske solnedgang over kysten fra Goleta Point. Her finder du i øvrigt også gode hiking-muligheder.

Tag på en cykeltur i Californien

Aktiviteter for studerende på Santa Barbara City College

På Santa Barbara City College handler livet om meget mere end blot studierne. Når du ikke har undervisning, kan du deltage i sportsbegivenheder, sociale events, tage i teateret eller med på arrangerede udflugter. Med mere end 50 forskellige studenterklubber, finder du helt sikkert noget for dig, og det er desuden en fed måde at møde andre studerende på.

Klimaet i Santa Barbara

Klimaet er subtropisk og komfortabelt året rundt. Gennemsnitstemperaturen varierer mellem 15 og 25 grader i august og mellem 7 og 18 grader i januar. 

Lej en bil i Californien

Californien er det optimale sted at tage på road trip i USA. Lej en bil, og tag på en legendarisk weekend med dine venner langs kysten, eller start planlægningen af dit livs road trip eventyr, når semesteret er slut. Husk at KILROY har særdeles gode aftaler, hvis du er under 25.

Lyder Santa Barbara City College fristende?
Få gratis vejledning
Kontakt